 |
|
|
PETER DUUS (f. feb, 1993)
Allerede som lille dreng rappede Peter Duus med på Eminem’s numre, og da filmen ”8 mile” ramte de danske biografer, blev han stamgæst i den lokale bif.
Lydteknikeren fra frittens container-studie fik øje på den lille lyshårede knægt, som gik rundt og kastede håndtegn og spyttede egne rim, og inviterede ham ind til mikrofonen. Dette samarbejde udviklede sig, og en dag foreslog fritten, at de skulle sende et nummer ind til Danmarks Radio’s ”DM i Børnerap”.
De efterfølgende tre år kom Peter Duus i finalen under kunstnernavnet ”Dunis” og i 200x kulminerede det med en 2. plads.
Danmarks Radio havde fået øje på Duus’ umiddelbarhed og udstråling, og P3 programmet ”Junior” hyrede ham flere gange som ”Børnereporter”, ligesom han skrev og optrådte med egne numre i flere børne- og ungdomsprogrammer, i både radio og TV.
Da stemmen gik i overgang, fortsatte teenageren med at producere både beat’s og tekster i sit eget hjemmestudie, samtidig med en lang række live-optrædener på de lokale ungdomsscener og flere gange på spillestedet ”Stengade 30” på Nørrebro i København.
Undervejs har Peter Duus lært meget af forskellige navnkundige producere. Han har været i studiet med Frank Goldberg, Madness4Real, DJ Static, DJ Uppercut og ikke mindst Gæst Vincent.
Sidstnævnte har produceret Duus’ debutalbum, som man kan læse om andetsteds på denne hjemmeside. |
| |
| |
| |
| |
| |
| |
| |
| |
|
|
|